Jeg vil invitere dig på en rejse tilbage til dit milde og vilde hjerte. I vores hæsblæsende hverdag har vi glemt hvor fantastiske vi er, hvor meget vi er en del af naturen og hvor langt vi har fjernet os fra, at mærke os selv og alt det der bidrager til, at vi kan leve et sundere og mere glædesfyldt liv. Et liv hvor du tager din kraft tilbage, vælger hvad du gerne vil have til at fylde mere i dit liv, og hvad der faktisk dræner dig og din energi.
Mit virke er 3-delt, forstået på den måde, at jeg både arbejder med den fysiske krops velbefindende, med et sundt og levende indre følelsesliv, samt med de mentale spærringer og modstand, som vi alle bærer rundt på. Jeg har opdaget, at vi langt hurtigere kan komme i dyb kontakt med både kroppen og hjertet, hvis vi arbejder ordløst, altså bruger vores sanser og kreative udtryk.
Duft og smag er noget af det første vi udvikler som babyer. Vi kender det jo, for er der noget som duften af sommer, duften af farmor, duften af jul, der kan henføre en til en helt særlig følelse og stemning, uden vi behøver at anstrenge os, eller udtænke noget. Vi bypasser på en måde den logiske hovedcomputer.
Jeg bruger både duften fra de æteriske olier til at igangsætte eller understøtte en særlig stemning, som kan skabe et unikt rum og som anker til at fastholde en særlig nærende stemning efter sessioner.
Ud over duft, så har de æteriske olier fra doTERRA også effekten fra den urt/blomst/træ, som den er udvundet fra, med sig. Det vil sige at vi kan anvende dem som støtte til vores velbefindende og balance, ved hjælpe af den uvurderlige viden fra ayurveda og kinesisk medicin.
Jeg anvender doTERRA både i forbindelse med yoga -og Living Yolates undervisning, når jeg forbereder et rum til en 1:1 SoulFlow terapisessioner, og når jeg ønsker at støtte min egen og min datters sundhed helt naturligt, ud fra ayurvediske principper.
Tøv ikke med at tage kontakt, jeg vil elske at dele mine erfaringer og viden omkring olierne og hvilke unikke blandinger der kan støtte dig på din rejse.


