Jeg har hjulpet både større og mindre virksomheder med at (gen)finde den indre gnist, og derigennem etablere den kommunikative hjørnesten og retning, som reflekterer det levende hjerte og dets udtryk i virksomheden. Nogen gange kan en virksomhed knopskyde i rigtig mange retninger, for derefter at opdage, at den røde tråd er gået tabt undervejs. Det kan gøre det meget svært for målgruppen at forstå budskabet, og hvad det er man som kunde betaler for. Produktet er altid mere end bare det fysiske produkt, som virksomheden sælger. Når budskabet er gennemstrømmet af hjerteessensen i virksomheden, giver det et næsten magisk udtryk, som et fyrtårn, så de kunder som har brug for netop det DU tilbyder i DIN virksomhed tiltrækkes.
I processen med at afdække hvad der måske skjuler eller kamuflerer grundessensen i din virksomhed, anvender jeg både min erfaring fra mange år som content writer indenfor markedsføring, men i særdeleshed også min indtuning og værktøjer som SoulFlow guide.
Lad os tage en uforpligtende snak omkring dine udfordringer eller behov i din hjertebiks.
Hvad kan jeg hjælpe dig og din forretning med:
- Finde eller genfinde den røde tråd, essensen, i din hjertebiks og DIG som fyrtårnet i din forretning.
- Opdatering af eksisterende tekstmateriale på din hjemmeside, uden at miste din tone of voice.
- Skrive teksten til din hjemmeside fra scratch. Måske har du allerede en ide, ellers så definerer og skaber vi “universet” sammen.
- Produkttekster og nyhedsbreve.