SoulFlow – sæt dig selv fri

SoulFlow-metoden er en kærlig og mild vej til at skabe mere rum for det hele smukke menneske du er. Det er en rejse ind i dine indre landskaber, og det er ofte ubeskriveligt befriende at opdage, at uanset hvor låst og smertende noget synes at være, så ønsker vores indre blot at blive set, mødt og lyttet kærligt til. Meget ofte rummer smertende og svære sider kimen til stor indsigt, vækst og realisering af uudnyttede potentialer.  I mødet med dit levende indre, skabes muligheden for et samarbejde, i stedet for flugt, modstand og kamp. Frisæt dit milde og vilde hjerte!

Din hjertebiks

Har du mistet kernen i din hjertebiks af syne, og er det hele endt med at føles lidt fladt? Måske stikker det i alle retninger uden nogen form for råd tråd? Hvis du leder efter de rette ord til at definere, hvad der er essensen i din hjertebiks, så lad mig hjælpe dig. Der kan være mange grunde til, at din virksomhed ikke helt afspejler, det helt igennem unikke i din hjertebiks. Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig med at afklare eller genopdage, hvad det levende og lysende i netop din fantastiske virksomhed er. Du kan læse mere om processen ind i essensen ved at klikke på billedet.

Blid yoga

Med fokus på den blide og dybe form for yoga, giver vi plads til at mærke efter, noget der sjældent er tid til i en hæsblæsende hverdag. Yoga kan være med til at skabe et fundament af ro og nærvær, som du kan tage med dig videre ud i din hverdag.  Min undervisning tager afsæt i Akhanda yoga, en tilgang der tilstræber at genfinde balancen ved hjælp af 5 grundenergier: jordforbindelse, opløftende, centrering, ekspansion og forbindelse til det samlede hele. Det er en blid og nærværende form for yoga, og alle kan deltage. Jeg underviser i Yin og Restorativ yoga.