Drømmefangerworkshop 26. oktober
Drømmefangerworkshop 26. oktober
Alice Britta
Vil du med på en magisk eftermiddag ind i drømmefangerens kreative verden?
Du inviteres til en kreativ og nærværende eftermiddag, hvor vi sætter fokus på vores drømme, intentioner og skaberkraft. Vi tager rejsen gennem de indre landskaber og du guides via en meditativ og intuitiv proces, til at skabe din egen drømmefanger.
Du lærer trin for trin at væve og forme din egen unikke drømmefanger – et smukt, symbolsk værktøj, som ikke blot pryder dit hjem, men også fungerer som en påmindelse om dine dybeste drømme og visioner.
Drømmefangeren er et urgammelt symbol, der traditionelt siges at filtrere drømme og beskytte sjælen. I denne workshop får du mulighed for at skabe din drømmefanger ud fra det du ønsker at blive støttet i fremadrettet i dit liv. Hvilke drømme banker på hos dig lige nu? Hvordan kan du invitere dem ind i dit liv med nærvær og kærlig opmærksomhed?
Gennem hænderne og hjertet væver vi en cirkel af symboler, betydning og skaberkraft – en fysisk manifestation af det, du ønsker at kalde mere af ind i dit liv.
PROGRAM FOR DAGEN:
- Velkomst
- Drømmefangerens iboende visdom og kraft
- Guidet indtuning – at møde dit indre landskab og få færden af din iboende skaberkraft
- Kreativ proces – vævning af drømmefanger
- Afrunding
DET PRAKTISKE
Workshoppen afholdes hos 108yoga, der har et hyggeligt og stemningsfuldt lokale i Gentofte tæt på søen.
Vi har alt, hvad du skal bruge af materialer og udstyr, men du er velkommen til at medbringe papir og pen, hvis du ønsker at tage noter. Alle materialer til drømmefangeren er inkluderet prisen, samt te og snacks. Skulle du ikke nå at få din drømmefanger helt færdig, så får du dit udvalgte materiale med hjem, så du i ro og mag kan gøre den færdig. Hvis du har lyst, kan du få renset din drømmefanger med hvid salvie inden du drager hjemad. (udenfor hvis vejret tillader det)
Yogastudiet er skofrit, så medbring behageligt og evt. medbringer en lun trøje, et sjal eller et par varme sokker/hjemmesko, så du kan holde dig varm undervejs. Der er mulighed for at sidde på stol, hvis du er udfordret i at være siddende på gulvet/på yogapøller mm.
Te/snacks
Pris: 475 kr.
Der er begrænsede antal pladser, så vent ikke for længe.
Workshoppen afholdes ved min. 4 tilmeldte.
